Udflugt med bus til Ribes 1300 års jubilæum


Onsdag den 5. maj 2010 - Se bl.a. Ole og Børges billeder fra turen.
Nederst på denne side, kan du se alle turens deltagere.
 

Turen til Ribe forløb helt efter planen.

Kl. 9:30 var alle 37 deltagere samlet og fra Tilst kørte vi sydpå i det dejligt vejr, og kort efter vi var kørt ind på motorvej E20, mod Esbjerg, kørte vi ind på en rasteplads hvor vi nød den medbragte kaffe og boller med ost.
Der var også tid til at få "1 Enkelt" inden vi drog videre mod Ribe. I Ribe blev vi sat af udenfor Kvickly, hvor vi indtog vores frokost, en dejlig schnitzel med bearnaise.
Kl. 12:30 mødtes vi med vore guider ved turistkontoret, og blev delt i 2 hold.

Under rundturene blev vi af guiderne stopfodrede med Ribes historie, især domkirken har jo en lang historie, helt fra den katolske tid over reformationen med Ansgar og Hans Tausen og op til vore dage. Vi hørte om de forskellige biskopper og kongernes indflydelse på byen, der jo var landets hovedstad engang. Også beretningen om havets indflydelse på det lavtliggende område, med stormfloder, hvor vandet steg op til midt på husene, og folk og fæ flygtede eller druknede.

Efter de guidede ture var der lejlighed til at gå på egen hånd, hvilket mange benyttede sig af, og alt efter temperament opsøgte museer og seværdigheder, og hele tiden blev vejret bare varmere og varmere, så da vi samledes ved bussen kl.16:00 kunne vi i det dejlige solskin nyde de medbragte drikkevarer.

Lidt forsinkede men i godt humør nåede vi Tilst kl. 18:30 efter en begivenhedsrig tur.

Vi siger tak til alle deltagerne for deres gode humør.

Bestyrelsen.

Her er turens deltagere.