Foredrag om Bornholm ved Søren Højager
 7. aug. 2014

Torsdag den 7. august var 51 foreningsmedlemmer mødt op på Kultur- og sundhedscenter Havkær for at høre Søren Højagers foredrag om Bornholm.

Han gav en meget fin introduktion til et kommende besøg på øen. Vi fik et godt overblik over de mange attraktioner. Her er rigtig meget at se og fordybe sig i alt afhængig af interesse og tid.

Søren Højager havde valgt enkelte områder, hvor han fortalte spændende og engageret.

soeren_1_doc

Samtidig med, vi så flotte billeder fra de udvalgte steder bl.a. Østerlars Rundkirke, Hammershus, Almindingen, Bornholms Kunstmuseum og Christiansø.

Fuglene på Bornholm fik også en plads i foredraget ledsaget af smukke billeder.

 Søren Højager sluttede foredraget af med en række flotte billeder af Bognemark malet af Oluf Høst.

 Efter foredraget var der mulighed for at bladre i foredragsholderens medbragte bøger og pjecer. Mon ikke mange fik lyst til at gå hjem og bruge tid på videre fordybelse i den mangfoldighed.

 Herefter var der smørrebrød, kaffe og kage. 

En vellykket aften med spændende foredrag, god forplejning og socialt samvær.