Cirkusrevyen og Rosenborg Slot den 14. og 15. august.

36 forventningsfulde medlemmer af Senior Tours steg på Sørens Rejser’s bus kl. 8.30. Jonas kørte stille og behageligt mod København.

Undervejs var der indlagt to pauser, dels til kaffe og rundstykker samt frokostpakke. Frokosten nød vi i Knudshoved, her er opstillet borde og bænke med plads til alle. Der blev også mulighed for at strække ben og nyde udsigten.
Vi ankom til Gentofte Hotel midt på eftermiddagen. Nu var der tid til individuelle ønsker, inden bussen skulle køre os til Bakken. Enkelte valgte at slappe af på hotelværelset, andre hyggede sig med en kop kaffe eller gik en tur i omegnen. Inden middagen på Bakkens Perle kunne man se på de gamle forlystelser og besøge Korsbæk. Middagen på Bakkens Perle var til stor begejstring for alle. Vi fik dejlig mad serveret og undgik den lange kø ved buffeten. Tak til Sørens Rejser for det.

Dagens højdepunkt, Cirkusrevyen 2019, må siges at være en succes. Veloplagte skuespillere og musikere i et udsolgt cirkustelt.

Efter morgenmaden kørte vi til Rosenborg Slot, hvor vi blev delt i to grupper med hver sin guide. Her fik vi en guidet tur rundt på slottet samt i skatkammeret under slottet hvor Danmarks kronjuveler opbevares.

Efter besøget på slottet kunne vi blive kørt til Nyhavn eller vælge at gå turen på egen hånd.
I Nyhavn fik vi dejlig stjernekaster på restaurant Leonora Christine. Nu var der tid til kanalrundfart med afgang fra Nyhavn. Godt at opleve København fra vandsiden. Både de gamle kendte bygninger, men også de nyere og de smalle hyggelige kanaler ved Christianshavn.

Chauffør Jonas var så begejstret for, at vi alle var så punktlige og det skulle belønnes. Vi sagde farvel til København med en kort bustur hvor Jonas var guide.
Som planlagt var vi tilbage i Tilst kl. 20.
Turen var vellykket da der var "luft" i programmet, en dygtig chauffør, go’ mad, nye indtryk og hyggeligt selskab.
Dejligt vejr.....ingen regn.

Tak for denne gang.
Venlig hilsen
Bestyrelsen.