3-dags tur til Sydfyn og Ærø med Sørens Rejser

 

Nu har vi været en tur på Sydfyn og Ærø og det var da en rigtig dejlig tur!

Vi kørte med Sørens Rejser, og vi havde heldigvis en rigtig behagelig, venlig og samarbejdsvillig chauffør – Flemming, som både kørte godt og var i stand til at fortælle meget omkring det vi så, da han havde været i området flere gange.

Vi startede selvfølgelig fra Tilst, som vi plejer, og da vi var lidt pressede mht. tid blev vi enige om at tage Hindsgavl på tilbagevejen og få vores kaffe/rundstykke i bussen.
 

Det var et godt valg for Egeskov var da en spændende oplevelse! Vores guide ventede på os da vi ankom, og hun var god til at fortælle om historien bag. Der var fantastisk smukt og velplejet overalt. Selvom det var indrettet til turister, dominerede det ikke omgivelserne.

Vi spiste frokost på Cafe Jomfru Rigborg – lasagne – som var en anderledes frokost, men det smagte dejligt!


Derefter kørte vi mod Hotel Svendborg hvor vi skulle overnatte. Et dejligt 4 stjernet hotel med en god service – og maden smagte fantastik – nu nævner vi ikke alle de ekstra kilo der røg på
.

Næste dag gik turen mod Ærø. Guiden, ventede på os, da vi ankom med færgen, og han var virkelig god til at fortælle om alt på øen – der var en utrolig smuk natur alle vegne og selvom vi kunne mærke i benene at vi var ind og ud af bussen ret mange gange (husk nu det giver god motion ) var det absolut det hele værd.

Ja vi så mange kirker! Men højdepunktet var da Horne Kirke – ikke planlagt i forvejen, men Anders og Laura stammer fra Horne og var blevet gift i kirken, så  udover at den var meget smuk og anderledes, den eneste rundkirke på Sydfyn, så fik den en hel speciel betydning.

Naturligvis skulle vi også forbi Landet Kirke hvor Elvira Madigan og Sixteen Sparre lå – en smuk kærlighedshistorie, der ikke kan høres ofte nok.
 

Det blev også til en tur gennem Svanninge Bakker og en herlig frokost på Hotel Skovlyst og endelig et besøg på Hindsgavl Naturcenter så vi kunne nyde endnu mere natur.

Og selvfølgelig stoppede vi op og fik et glas champagne på hjemturen!

Det var, som Søren Højager forudsagde, en alt for kort tur – den kunne godt have strakt sig over 3 uger og ikke blot 3 dage !

Tak for en god tur!

 

Kærlig hilsen

Bestyrelsen