Julefrokost tur den 7. december 2017 til
Silkeborg og Aalekroen.


Vi har tilbragt en dejlig dag sammen. Vejret var ganske vist ikke rigtig med os, men det er vi jo efterhånden vant til

Vi mødtes, som vi plejer på Langkærvej, og denne gang var vi så mange der ønskede at deltage, at vi var nødt til at bede om en dobbeltdækker – det ville jo være ærgerligt hvis vi skulle sige nej til mere end 30 medlemmer.

Naturligvis startede vi som vi plejer med kaffe og rundstykker samt en lille en.

Silkeborg Kurbad

Og så gik turen mod Silkeborg. Her stod en guide på bussen og vi fik en interessant rundvisning og fortælling om Silkeborg by og dens historie. Vejret var jo, som tidligere nævnt, ikke rigtig med os, så i stedet for at gå rundt på egen hånd en times tid som vi havde planlagt, fik vi mulighed for at se og høre om bl.a. Silkeborg Bad – så både guide og chauffør gav os mere end vi egentlig havde bedt om, hvilket jo var er en flot gestus!

Og så gik turen til Aalekroen hvor de stod klar til at tage imod os med en meget lækker julefrokostbuffet, som alle nød i fulde drag – Vi hyggede os så meget!

Aalekroen

På vej hjemad gjorde vi holdt og drak et glas champagne, så vi kunne afslutte dette år med Senior Tours og takke hinanden for et dejligt år med mange gode oplevelser….. og glæde os til de nye i 2018!

Glædelig jul og godt nytår til jer alle!

Kærlig hilsen

Bestyrelsen